Billig a-kasse | Sammenlign priser og ydelse | Find den bedste Hvad er en dimittendsats?

Hvad er en dimittendsats?

Hvis du snart er færdiguddannet, har dimittendsatsen stor betydning for dig.

Dimittendsatsen er nemlig de penge, som du kan få af din a-kasse, når du er nyuddannet og arbejdsløs.

Hvis du vil være sikker på, at du ikke står uden penge, når du er færdig med at studere, er det vigtigt, at du melder dig ind i en a-kasse, mens du stadig er studerende.

Når du er medlem af en a-kasse, har du nemlig ret til at modtage dimittendsatsen, når du er færdig med at studere.

Læs om dimittendsatsen her.

Hvad betyder dimittendsats?

Hvis du har taget en SU-berettiget uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, har du ret til at modtage dagpenge, når du er færdiguddannet.

Det gælder dog kun, hvis du melder dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter, uddannelsen er afsluttet.

Hvis du ikke når det, kan du ikke modtage dagpenge, før du har arbejdet og optjent retten til dagpenge.

Der er dog god grund til at melde sig ind i en a-kasse, allerede inden uddannelsen afsluttes.

Hvis du har været gratis medlem af en a-kasse i mindst et år, før du afslutter en uddannelse, kan du nemlig straks få dagpenge, når du afslutter uddannelsen.

Læs mere: Hvad er en dagpengesats?

Hvis du har været medlem i kortere tid end et år, kan du få dagpenge en måned efter, du afslutter uddannelsen.

Dimittendsatsen er det dagpengebeløb, du kan modtage som nyuddannet.

Når du er nyuddannet, får du ikke lige så mange penge, som hvis du har været i arbejde.

Hvis du har forsørgerpligt, kan du modtage 82 % af den højeste dagpengesats, når du er nyuddannet.

Hvis du ikke har forsørgerpligt, kan du modtage 71,5 % af den højeste dagpengesats, når du er færdig med din uddannelse.

Den højeste dagpengesats ændrer sig hvert eneste år.

Læs mere: Hvad er lønsikring og hvad kan det gøre for mig?

Hvad skal jeg vide om dimittendsatsen?

Dimittendsatsen er det beløb, du modtager, når du er nyuddannet og endnu ikke har arbejdet.

Når der er gået seks måneder, kan du gå fra dimittendsatsen til en beregnet, individuel sats, hvis du har haft arbejde i mindst tre måneder.

Når du afslutter din uddannelse, skal du huske at fortælle din a-kasse, at du er gået fra studerende til nyuddannet.

Det skal du gøre inden 14 dage – ellers mister du din ret til dagpenge.

Din uddannelse er afsluttet, når alle karakterer er givet og den sidste eksamen er bestået.

Selv hvis du allerede har et arbejde, er det smart at sikre din status som dimittend hos din a-kasse.

På den måde kan du nemlig få dagpenge, hvis du bliver ledig i løbet af de første to år på arbejdsmarkedet.

Når du er færdiguddannet, er der flere forskellige ting, du skal huske.

Du skal eksempelvis melde dig ledig i dit jobcenter.

Du kan med fordel tage kontakt til din a-kasse, når du har afsluttet uddannelsen, så du ikke overser de krav, a-kassen har til dig.

Find en a-kasse

Som studerende kan du være gratis medlem af en a-kasse i op til fem år.

Derfor giver det god mening at finde en a-kasse i god tid, så du ikke glemmer at melde dig ind senest et år før, du afslutter uddannelsen.

Der findes mange forskellige a-kasser, så du har masser af muligheder, når du skal finde den a-kasse, du vil være medlem af.

Du kan med fordel vælge en a-kasse, der passer til dit felt.

På den måde får du en a-kasse, der kender til de problemer og udfordringer, som du står overfor i dit arbejdsliv.

Der findes flere forskellige oversigtssider på nettet, som kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige a-kasse.

Hvis du har spørgsmål, kan du altid tage kontakt til en a-kasse og få råd og vejledning.