I Danmark har vi en erstatningsansvarslov, som er gældende, når du kommer til skade eller er udsat for tab.

Det kan eksempelvis være, at du har pådraget dig en stor arbejdsskade eller har fået totalskadet en af dine værdifulde ting.

Det kan være svært at finde ud af, hvornår du er dækket, og hvornår du ikke er.

I dette indlæg klarlægges det for dig, hvad et erstatningsansvar i det hele taget er, samt hvilke betingelser der er for erstatning.

Hvad er et erstatningsansvar?

Alle personer kan blive erstatningsansvarlige, hvis man er årsag til skade på enten en person eller en ting.

Dette gælder både, hvis skaden er sket forsætligt eller uagtsomt.

Forsætligt vil sige, at skaden er begået med vilje, mens uagtsomt angiver, at den person, som forvolder skaden, burde have opført sig anderledes for derved at kunne undgå skaden.

Der skelnes mellem to typer af skader: tingsskade og personskade.

Tingsskade henviser til, hvis der bliver forvoldt forsætlig eller uagtsom skade på en ting.

Opgørelsen af erstatningen ved skader på ting afhænger af tingens værdi, før skaden indtraf.

Du må således ikke ”tjene” på den erstatning, du får.

Hvis din ting eksempelvis er totalskadet, så beregnes erstatningen til det, som det ville koste for dig at anskaffe en ny og tilsvarende ting med fradrag af forringelse på grund af brug, alder og lignende parametre.

Hvis tingen ikke er totalskadet, bliver udgiften til reparation dækket.

Personskade er umiddelbart mere omfattende, da dette indeholder flere aspekter.

Det er personen, som er mærket af skaden, der skal bevise, at skaden har medført en forringelse af den økonomiske situation, før der gives erstatning.

Derudover ydes der godtgørelse for: svie og smerte samt varigt mén. Grundlæggende ydes der erstatning for:

  • tabt arbejdsfortjeneste
  • afholdte og fremtidige helbredelsesudgifter
  • tab af forsørger til ægtefælle/samlever og børn
  • tab af erhvervsevne

Læs mere om ansvarsforsikring og hvad den dækker

Der er visse betingelser for erstatning

Der er nogle særlige betingelser, som skal være gældende, hvis der skal gives erstatning.

Disse betingelser er:

  • der skal være et (økonomisk) tab
  • der skal være et ansvar
  • der skal være en årsagsforbindelse mellem skadevolders handling og den skade, der er sket
  • skaden skal være påregnelig i forhold til den skadegørende handling

Der ligger altid et ansvar i, om man burde eller kunne have forudset den handling, som forårsagede skaden.

Dette betyder med andre ord, at den, som har forvoldt skaden, skal kunne bebrejdes sin handlen eller mangel på samme.

Skadevolderen betragtes som fri for ansvar, hvis skaden anses som værende hændelig.

Dette gør den, hvis den er opstået ved en handling eller udladelse af samme, på en måde så man ikke med rimelighed kunne forudse, at den kunne forårsage skaden.

I sådanne tilfælde har skadevolderen ikke pligt til at erstatte skaden, medmindre andet er bestemt ved en direkte lov.

I nogle tilfælde er der et objektivt ansvar, hvorved man kan få erstatning, selvom skaden er hændelig, og ingen kan bebrejdes.

Dette sker typisk ved skader forvoldt af hunde, vilde dyr eller som følge af eksempelvis en færdsels- eller togulykke.

Selvom man har handlet uagtsomt i trafikken, kan man altså få erstatning.

Denne erstatning kan dog nedsættes, hvis der er blevet handlet groft uagtsomt.

Det kan være vanskeligt at gøre tab og skade op, især ved personskader.

Derfor bliver erstatning ofte fastsat efter standardiserede regler, som sikrer, at skadelidte ikke opnår nogen berigelse.