Codan tilbyder en række forskellige forsikringer såsom indboforsikring, rejseforsikring og bilforsikring. Hvis du vil vide mere om Codans bilforsikring, så kan du læse videre her.

Vidste du, at det er lovpligtigt at have en bilforsikring, hvis du har en bil i Danmark? Den lovpligtige bilforsikring hedder en ansvarsforsikring, og den dækker, hvis du og din bil gør skade på personer og deres ting. Men hvordan finder du den rigtige bilforsikring? Her på Informeo kan du læse nogle af de største forsikringsselskabers bilforsikringer. I denne artikel kan du blive klogere på bilforsikring hos Codan.

Hvem er Codan?

Codan er det tredjestørste forsikringsselskab i Danmark. Selskabet har rødder helt tilbage til 1805. I 2007 blev Codan overtaget af britiske Royal Sun Alliance, der er en gigant inden for forsikringsverdenen. I Danmark har Codan primært fokus på skadeforsikring, da selskabet har solgt livs- og pensionsforsikringen fra. Codan udbyder i dag indboforsikring, erhvervsforsikringer, rejseforsikring og bilforsikring. Codan har i dag omkring 1.700 medarbejdere og har hovedsæde i København i det berømte Codanhus.

Bilforsikring hos Codan

Codan tilbyder flere forskellige typer af bilforsikringer. Du kan overordnet set vælge mellem tre forskellige bilforsikringer hos Codan:

  • Ansvarsforsikring, som er en lovpligtig forsikring for alle bilejere. Den dækker dig og dine medpassagerer, hvis bilen gør skade på personer og deres ting.
  • Delkasko, som er en valgfri forsikring. Den dækker din bil i tilfælde af tyveri, hærværk, brand med mere.
  • Kasko, som er en valgfri forsikring. Den dækker din bil i tilfælde af tyveri, hærværk, brand, fejltankning, nedstyrtede genstande, psykologisk krisehjælp med mere.

Udover disse tre forsikringer har Codan en række tilvalg, som du kan tilkøbe til din bilforsikring. Det er eksempelvis vejhjælp, selvrisikosikring og førerpladsforsikring. Hos Codan kan du altså tilrettelægge netop den forsikring, der passer til dig og din bil. Du kan få det fulde overblik over Codans forsikringer på Codan.dk. Her kan du også beregne, hvad det vil koste dig at tegne en bilforsikring hos Codan.

Hvad er særligt ved bilforsikringen hos Codan?

Noget af det særlige ved Codans bilforsikring er, at du får penge retur, hvis du ikke benytter din bilforsikring. Du kan få op til 10 procent af din forsikringspræmie retur. Det er noget, du ikke ser hos mange andre forsikringsselskaber. Derudover kan du blive elitebilist, når du er over 25 år og har kørt skadefrit i de seneste tre år med en kaskoforsikring. Som elitebilist får du den billigste bilforsikring overhovedet.

Find den bilforsikring, der passer bedst til dig

Når du skal finde den rigtige bilforsikring, så er der flere punkter, du bør kigge på. To vigtige punkter er pris og kundetilfredshed. Du kan sammenligne priser på bilforsikringer på flere online sammenligningssider. På den måde kan du finde en bilforsikring til en god pris. Hvis du vil sammenligne kundetilfredshed hos de forskellige forsikringsselskaber, så kan du kigge på EPSI Ratings årlige liste over kundetilfredshed i forsikringsbranchen. Hvis du vil vide mere om Codans bilforsikring, så kan du kigge på Codan.dk, hvor du også kan bede om at blive ringet op. På hjemmesiden kan du også udregne, hvor meget en forsikring vil koste dig. Prisen kommer blandt andet an på din alder, din bopæl, din bil og din skadeshistorik. Hvis du køber din bilforsikring hos Codan på forsikringsselskabets hjemmeside, kan du få en onlinerabat på 10 procent.