Billig forsikring | 12 konkrete råd | Unge og studerende Billig bilforsikring | Hvad dækker den og hvad skal jeg være opmærksom på? Førerforsikring | Hvad er det og hvordan dækker den?

Førerforsikring | Hvad er det og hvordan dækker den?

Foererforsikring

Er du bilejer, og er du flittig bruger af denne, så har du formentlig en tilhørende bilforsikring, som sikrer din bil, hvis du kommer ud for en ulykke.

Men har du husket at forsikre dig selv?

Mange danskere forsøger somme tider at spare forsikringerne væk, hvilket i sidste ende viser sig at være en meget dårlig beslutning.

For kommer du til skade i et trafikuheld, så skal du selv betale alle de omkostninger, der vil være omkring dig og din behandling.

Du får hverken dækning eller erstatning, og i stedet for kan du ende med en regning, der koster dig dyrt.

Derfor er det en særdeles god idé at tegne en førerforsikring sammen med din bilforsikring.

Hvad er en førerforsikring?

En førerforsikring er din tryghed som bilist, når du kører bil i hverdagen.

Det er nemlig vigtigt, at du er dækket ind, hvis du kommer ud for en ulykke.

Med en førerforsikring er du også dækket ind, hvis du kommer ud for en soloulykke, og du vil både få dækning og erstatning.

Ejer du i forvejen en kasko og ansvarsforsikring, så hjælper dette ikke noget i dette tilfælde, da disse kun dækker dine eventuelle passagerer og andre, der er involveret i en ulykke, som du er skyld i.

Læs mere: Kaskoforsikring | Hvad dækker den og hvad skal jeg være opmærksom på? og Ansvarsforsikring | Hvad dækker den?

Derfor står du uden forsikring, hvis ikke du ejer en ulykkesforsikring eller en førerforsikring.

Hvordan dækker en førerforsikring?

Når du tilkøber en førerforsikring til din bilforsikring, så er du dækket ind, hvis du kommer ud for en soloulykke.

Det kan være, hvis det er glat, og bilen skrider, eller hvis du rammer et træ.

Her vil du være dækket ind på flere forskellige områder.

Først og fremmest har du krav på erstatning, hvis du har varige mén efter din ulykke.

Det kan være alt fra småskader til mere alvorlige skader, hvilket f.eks. kunne være en dårlig skulder eller en nedsættelse af din synsevne.

Der stilles dog krav fra dit forsikringsselskab i forhold til, hvornår man taler om varige mén.

Samtidig vil du også være dækket ind, hvis du skulle omkomme i en alvorlig ulykke.

Her går forsikringen ind og udbetaler en erstatning til dine nærmeste pårørende.

Denne sum afhænger af den aftale, som du har med dit forsikringsselskab, samt din alder.

Også behandlinger, såsom tandlægebesøg og genoptræning vil blive dækket.

Det samme gør sig gældende, hvis du skal til kiropraktor eller fysioterapeut.

Og så får du mange steder mulighed for en dobbelterstatning, hvis du er oppe i årene og din méngrad er på 30% eller derover.

Find den billigste førerforsikring

Selvom forsikringer er vores egen sikring af livet, så behøver du ikke betale mere end højst nødvendigt for din forsikring.

Heldigvis for dig, så er der en række af forskellige forsikringsselskaber på markedet, som alle sammen gerne vil have dig som kunde.

Har du mange forsikringer, så kan du ofte forhandle dig frem til en mere fordelagtig pris, og på den måde spare penge i det store hele.

Læs mere: Billig forsikring | 12 konkrete råd

Tag først en snak med dit eget forsikringsselskab, da din anciennitet også kan have indflydelse på dine muligheder for at spare penge.

Samtidig bør du anvende de mange sider på nettet, der sammenligner forsikringspriser for dig.

Her får du et overslag på en pris ved forskellige forsikringsselskaber, som du dog skal tage forbehold for.

Det er nemlig ikke sikkert, at dette er den pris, du vil få til slut – hvilket også kan komme dig til gode.