Hundeforsikring – hvad er det, og hvordan dækker den?

Hundeforsikring

Ejer du selv en hund, kan du garanteret nikke genkendende til, at man kalder hunden for menneskets bedste ven.

Venskabet med en hund giver dig utrolig mange gode oplevelser, både derhjemme og ude i naturen.

Derfor fortjener din hund også den bedste behandling, såfremt den skulle gå hen at blive syg eller komme til skade.

Hundeansvar

Selv den mest forsigtige og velopdragne hund kan komme på afveje. Derfor er det en pligt, at når du har en hund, så skal du også have en hundeansvarsforsikring. Du kan nok genkende navnet ”ansvarsforsikring”. Det er nemlig nøjagtig samme princip som en ansvarsforsikring, som du har på eksempelvis din bil. Hundeansvarsforsikringen går ind og dækker dit lovpligtige ansvar for skader, som din hund eventuelt er kommet til at påføre andre personer, deres dyr eller ting.

Et trygt hundeliv

Anskaffer du dig en hund, skal man altid overveje sin økonomi. At have en hund er lige så meget en berigelse til livet, som det kan være en omkostning. Ligesom os bliver hunde også syge af og til, og derfor skal de til dyrlæge. Dyrlægeregninger kan godt løbe op, og det er der, det er fornuftigt at tegne sig en hundeforsikring.

På den måde er det ikke din økonomi der skal stå i vejen for, at din bedste ven får den bedst mulige behandling.

Som sagt er der mange omkostninger ved at have en hund, som man skal tage til overvejelse inden man vælger at anskaffe sig.

Flere end én dækning

Der findes mange forskellige tilvalg til de forskellige hundeforsikringer. Som nævnt før er en hundeansvarsforsikring lovpligtig og hører derfor også under stort set alle hundeforsikringer, du kan købe.

Alt afhængigt af, hvilken race du har eller vælger at købe, skal du også overveje, om du har behov for tilkøb af flere forsikringer for at sørge for, at din nye hvalp for det bedst mulige liv hos dig, uden du skal punge tusinder af kroner ud, hver gang den skal til dyrlægen.

Det er alment kendt, at hunde med flade snuder har en tendens til at få vejrtrækningsproblemer eller andre sygdomme. Her kan du kigge på, om den bestemte forsikring, du har i øje, har et ekstra tilkøb hertil, som gør, at du bliver dækket bedst muligt.

Du kan som regel også finde andre forskellige tilkøb til din hundeforsikring. Rejser du meget og vil have din bedste ven med der, kan du vælge en forsikring, der dækker dette. Har du en racehund eller en hund med en stamtavle, hvor der er tendens til tand- og tandkødssygdomme, skal du sortere herefter, så du får en ordentlig forsikring, der kan dække betændelser, bylder og karies.

En hundeforsikring kan også indebære det, der hedder ”livsdækning”. Den kan gå ind og dække, hvis du eksempelvis har en dyr racehund, der dør eller løber væk i mere end et bestemt antal dage. I mange tilfælde dækker den så 50 procent af omkostningen, når du vil skaffe dig en ny racehvalp.

Det er altså vigtigt at understrege, at du skal have den rigtige forsikring, når du køber en hund. Både for dit og din hunds eget bedste. Med en forsikring er du sikker på, at din hund altid er garanteret den bedste behandling, og du skal ikke til at grave efter guld for at få råd til det.