Erhvervsforsikring | Beskyt din virksomheds værdier Rådgiverforsikring | En hurtig guide

Rådgiverforsikring | En hurtig guide

For advokatbureauer, konsulenter, revisionsmedarbejdere eller a-kasse-rådgivere, som alle lever af at yde services til kunder i form af rådgivning, kan det være en stor lettelse at være dækket af en såkaldt rådgiverforsikring.

Den dækker nemlig, hvis en kunde eller samarbejdspartner skulle opleve økonomiske tab som følge af ”dårlig” rådgivning.

De fleste kender nok til basale forsikringer som arbejdsskadeforsikringer eller erhvervsforsikringer, mens rådgiverforsikringer står hen i det lidt mere ukendte. Der er dog al mulig god grund til at gøre sit hjemmearbejde og læse op på, hvad den koster, og hvad den dækker, hvis man beskæftiger sig med rådgivning i sin virksomhed.

Det kan godt løbe op i en snild sum penge, hvis en kunde pludselig går ud og investerer i en masse dårlige aktier eller foretager en anden stor investering, der går galt, og pilen peger i din retning efterfølgende. En rådgiverforsikring går ind og hjælper med at dække dit erstatningsansvar i sådanne sager.

Gør, at fejlen ikke føles helt lige så slem

Det er selvsagt altid uheldigt, hvis man kommer til at rådgive sin kunde så dårligt, at det fører til stort tab og ulykke for vedkommende. Men vi er alle mennesker og desværre ikke fejlfrie – heller ikke på vores arbejdsplads. Så det giver altid god mening at sikre sig mod det værste, hvis man skulle komme ud i en situation, hvor en kunde løfter pegefingeren og anklager én eller ens medarbejdere for at have kommet med katastrofal rådgivning.    

Med en rådgiverforsikring er der blandt andet sørget for rådgiveransvar, erhvervsansvar, produktansvar og eksempelvis retroaktiv dækning – som afhjælper skader, der skete, før du købte din forsikring, såfremt kunden rejser krav efter køb af forsikringen. Det kan være en kæmpe lettelse, så man ikke ender med at skulle betale i dyre domme for en tilsyneladende uskyldig fejl.

Det kan være hårdt for en medarbejder at stå med skylden og skammen over forkert rådgivning uanset. Hvad der gør det endnu mere uudholdeligt er dog, hvis ledelsen placerer ansvaret ved én, og man derved pludselig hæfter økonomisk. Spar dig selv og dine medarbejdere for et sådant pres ved at have styr på rådgiverforsikring i din virksomhed.

Hvordan finder du den billigste rådgiverforsikring?

Som altid kræver det lidt blod, sved og tårer, hvis man vil gøre en god handel. Det kan derfor anbefales at kigge online, foretage et par opkald og sammenligne forskellige priser og pakker, så du finder den løsning, der passer optimalt til dig og din virksomheds behov. Der er – som altid – flere udbydere på markedet, som tilbyder et væld af produkter. Så der er ikke andet at gøre end at kaste sig ud i det.

Som hovedregel kan det være gunstigt at få fingre i tilbud fra tre selskaber, så der er noget at vælge imellem og holde op imod hinanden. Det kan du gøre forskellige steder på nettet. Hvis først man har den rigtige forsikringspakke i hus, kan det gøre en kæmpe forskel på arbejdspladsen.

Tænk bare på kontrasten mellem at kunne fortsætte en arbejdsdag uforstyrret, vel vidende at man er dækket ind, og så at skulle gå i panik over et uventet erstatningsansvar, som truer med at ruinere biksen.

Saml dine forsikringer ét sted

Når du tegner din rådgiverforsikring, kan det være aktuelt at tjekke ved dit nuværende forsikringsselskab. Ofte kan man få tilbud, hvis man samler sine forsikringer ét sted i form af opsparede rabatter eller nedslag i prisen, hvis man bestiller en pakkeløsning. Det kan også have nogle fordele rent administrativt. Hvis dit forsikringsselskab udbyder en fornuftig rådgiverforsikring, så overvej derfor om ikke det er den nemmeste løsning.

Det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af langt billigere løsninger andetsteds, så det er altid en økonomisk og praktisk opvejning.