GF Forsikring forsikrer alt fra bil og hus til rejser og ulykker. I dag er GF Forsikring det tiendestørste forsikringsselskab i Danmark. Du kan blive klogere på GF Forsikrings værdier og forsikringer her.

Det kan være svært at finde den helt rigtige forsikring. For hvad adskiller egentlig de store forsikringsselskaber i Danmark? Her på Informeo kan du blive klogere på Danmarks største forsikringsselskaber. I denne artikel kan du læse om det tiendestørste forsikringsselskab i Danmark, GF Forsikring.

Hvad er historien bag GF Forsikring?

GF blev stiftet i 1967 med princippet om overskudsdeling og indflydelse hos medlemmerne. I starten fik medlemmerne udbetalt overskud fra bilforsikringen. Fra 2016 har overskudsdelingen ikke kun været gældende for bilforsikringen, men for alle selskabets forsikringer. GF Forsikring er ejet af kunderne, og det betyder, at der ikke skal tjenes penge til aktionærer. Det betyder også, at forsikringerne skal koste så lidt som muligt. Hos GF Forsikring er der mere end 250.000 kunder, som får del i overskuddet. GF Forsikring er et forsikringsselskab for alle mennesker, så det er altså en åben klub. GF Forsikring har lokale afdelinger, som skal sørge for, at GF Forsikring er lokalt funderet. GF Forsikring har i dag hovedkontor i Odense NV.

Hvilke forsikringer kan jeg få hos GF Forsikring?

GF Forsikring tilbyder følgende forsikringer:

  • Bilforsikring
  • Husforsikring
  • Indboforsikring
  • Rejseforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Kæledyrsforsikring til hund og kat
  • Studieforsikring
  • Landboforsikring
  • Sommerhusforsikring
  • Veteranforsikring
  • Campingvognsforsikring
  • Trailerforsikring
  • Motorcykelforsikring
  • Knallertforsikring
  • Droneforsikring
  • Kørende maskiner
  • Retshjælpsforsikring
  • Bådforsikring
  • Entrepriseforsikring.

Som du kan se, har GF Forsikring et stort udvalg af forsikringer, du som privatperson kan vælge. Du kan med fordel samle flere forsikringer hos GF Forsikring, der giver samlerabat. Du får 10 % i rabat, hvis du samler mindst tre af de udvalgte forsikringer hos GF Forsikring. De udvalgte forsikringer er indbo, hus, ulykke, sommerhus, kæledyr og knallert.

Hvad er særligt ved GF Forsikring?

GF Forsikring er bygget op omkring andelstanken. En sammenslutning af forsikringsklubber står bag GF Forsikring. Derfor leverer GF Forsikring konkurrencedygtige priser til deres kunder. Fordi GF Forsikring har lokale afdelinger, kommer du til at høre til et lokalt GF-kontor. Det betyder også, at GF Forsikring kan give dig en personlig rådgivning. GF Forsikring har en vision, der går ud på at være tæt på kunderne og dele overskuddet. GF Forsikring har gennem årene betalt over to milliarder kroner tilbage til kunderne. GF Forsikring går samtidig meget op i at have tilfredse kunder, der har lyst til at anbefale forsikringsselskabet til andre kunder. EPSI Rating udgiver hvert år en liste over kundetilfredshed blandt privatkunder i de danske forsikringsselskaber. I 2018 fik GF Forsikring en score på 79,4 på en skala fra 0 til 100. Til sammenligning lå gennemsnittet for hele forsikringsbranchen på 77,4.

Find det rette forsikringsselskab

For at finde det rette forsikringsselskab er det vigtigt at undersøge markedet. Du kan eksempelvis undersøge, hvor tilfredse de eksisterende kunder er. Det kan du gøre ved at kigge på EPSI Ratings årlige undersøgelse af kundetilfredshed i forsikringsbranchen. Alternativt kan du slå virksomheden op på Trustpilot. Når du skal finde en god pris på en forsikring, kan du sammenligne priser på en af de mange sammenligningssider online. Her kan du indhente tilbud og danne dig et overblik over, hvilke forsikringsselskaber der er billigst. Hvis du vil mere om GF Forsikring, kan du læse mere på gfforsikring.dk. På hjemmesiden kan du få et prisoverslag på de forskellige forsikringer. Du kan også bestille et opkald, hvis du ønsker at blive ringet op af GF Forsikring.