Forsikringsselskabet Lokal Forsikring dækker Sjælland, Fyn og Langeland og tilbyder et bredt udvalg af forsikringer. Du kan læse mere om Lokal Forsikrings historie og forsikringstyper her.

Lokal Forsikring er et forsikringsselskab med særligt fokus på at hjælpe kunder ved at yde personlig service i lokalområdet. Samtidig har forsikringsselskabet fokus på at tilbyde fornuftige og konkurrencedygtige priser til kunderne. Du kan blive klogere på Lokal Forsikring her.

Hvad er historien bag Lokal Forsikring?

Lokal Forsikring blev startet som en fusion mellem Udflytternes Forsikring, Frederiksborg Brand, RK Forsikring og Stevns Brand. Forsikringsselskabet har mere end 150 års erfaring, som de bruger til at hjælpe kunder på Sjælland, Fyn og de omkringliggende øer. Lokal Forsikring har forsikringer til privatkunder, erhvervskunder og landbrugskunder. Lokal Forsikring er et gensidigt selskab (G/S), som betyder, at kunderne er medejere. Derfor går pengene ikke til aktionærer, men til kunderne selv. Forsikringsselskabet er bygget op med en bestyrelse af fire kunder, der er valgt på generalforsamlingen. Derudover har bestyrelsen to medarbejderrepræsentanter og 56 delegerede, et revisionsudvalg, en forretningsledelse og en daglig ledelse. I alt tæller forsikringsselskabet 90 medarbejdere. Lokal Forsikring har i alt ni kontorer på Sjælland, Fyn og Langeland, mens hovedkontoret ligger i Næstved.

Hvilke forsikringer kan jeg få hos Lokal Forsikring?

Du kan tegne følgende forsikringer hos Lokal Forsikring:

  • Bil
  • Indbo
  • Ulykke
  • Hus
  • Fritidshus
  • Rejse
  • Hund
  • Påhængsvogne
  • Motorcykel
  • Knallert
  • Cykel
  • Autohjælp
  • ID-forsikring
  • Pludselig skade
  • Liv og pension
  • Behandling

Som du kan se på denne liste, tilbyder Lokal Forsikring et bredt udvalg af forsikringer til privatpersoner. Hvis du vil høre mere om mulighederne hos Lokal Forsikring, kan du få en gratis vurdering af din situation. Hvis du ønsker at skifte forsikringsselskab, ordrer Lokal Forsikring alt det praktiske. Hos mange forsikringsselskaber kan du få en samlerabat, hvis du samler flere forsikringer hos dem. Derfor kan det ofte betale sig at undersøge, om forsikringsselskabet tilbyder samlerabat. Det er smart at samle flere forsikringer i samme selskab, fordi du slipper for at forholde dig til information fra flere forsikringsselskaber.


Hvad er særligt ved Lokal Forsikring?

Lokal Forsikring har fire primære værdier: Omsorg, nærvær, loyalitet og sammenhold. Forsikringsselskabet arbejder hver dag efter disse værdier. Det er især det lokale fællesskab og sammenhold, der er bærende for Lokal Forsiring. Som navnet antyder, er lokalsamfundet nemlig kernen i Lokal Forsikrings arbejde. Lokal Forsikring bestræber sig på at levere kompetent rådgivning med kunden i fokus. Derfor er det også vigtigt for Lokal Forsikring, at det altid er muligt at få fat i en medarbejder, der kan hjælpe kunden bedst muligt. Hos Lokal Forsikring har du som kunde mulighed for at få medindflydelse, da forsikringsselskabet er medlemsejet. Lokal Forsikring vælger 56 delegerede, der deltager i den årlige generalforsamling. De delegerede kan blive valgt ind i selskabets bestyrelse, hvor målsætning og strategi bestemmes.

Find det bedste og billigste forsikringsselskab

Hvis du skal finde det bedste og billigste forsikringsselskab, kan du med fordel søge information online. Her kan du eksempelvis undersøge, hvor tilfredse eksisterende kunder er med deres forsikringsselskaber. Du kan kigge på EPSI Ratings årlige liste over kundetilfredshed blandt de danske forsikringsselskaber, hvis du vil danne dig et overblik over, hvilke forsikringsselskaber der, ifølge kunderne, er de bedste. Hvis du vil finde en billig forsikring, kan du bruge en af de mange online sammenligningssider, der kan hjælpe dig med at få overblik over markedet. Du kan gå ind på Lokal.dk, hvis du vil vide mere om Lokal Forsikring. Her kan du også bede om at blive ringet op, når det passer dig bedst.