Produkter

Derfor er forsikring til rejse så nødvendig

Rejseforsikring

Nogle vælger at spare rejseforsikringen, når de tager af sted på ferie eller en længere rejse. Det kan sagtens ende med at blive uden ekstraomkostninger, fordi man forhåbentlig ikke udsættes for hverken tyveri, fare eller uheld. Det gør det dog ikke til en god beslutning ikke at tegne en forsikring, når man skal ud og rejse.

Og det gælder, uanset om man skal en tur til England og se bold, eller om man skal på backpackerrejse til Sydamerika. Tegner man ikke en forsikring, kan det blive dyrt i den anden ende, og selvom man måske også føler, at selve forsikringen koster en del, så er det altså det værd. Og det er der flere grunde til, som du kan læse om længere nede.

Indholdsfortegnelse

Trygheden

Først og fremmest handler det egentlig om, at man skal kunne føle sig mest mulig tryg, når man rejser. Der er bare ikke ret meget ved at gå og være bange for, om der nu sker noget, fordi man ikke er forsikret. En forsikring koster selvfølgelig nogle procenter af rejse, men når man kigger på, hvad man måske ellers bruger af penge, er det helt vanvittigt ikke at tegne en rejseforsikring.

Tager man eksempelvis på ferie til mere fremmede kulturer, vil maden sikkert være anderledes, man får måske nogle bakterier i sig, som kroppen ikke helt ved, om den kan klare. Bliver man syg, er det altså bare lidt sjovere at kunne tage direkte på hospitalet og få klaret problemerne i stedet for ikke at fikse det, fordi man ved, det vil koste det blå ned fra himlen.

Derfor er det også en god idé at undersøge, hvad din rejseforsikring egentlig dækker, før du tegner den. Hvis du skal til fodbold i England, skal du nok ikke forsikres helt på samme måde, som hvis du skal ud og rejse i Asien. Derfor skal du selvfølgelig bare forsikre dig selv på det niveau, du mener, det er nødvendigt – og måske lige lidt derudover.

Eksempelvis forventer ingen jo, at de får deres bagage stjålet, men ser du det som en mulighed, bør det selvfølgelig være inkluderet i den forsikring, du tegner.

Lev fuldt ud

Tegner du en god forsikring, kan du leve fuldt ud på din rejse. Du har brugt lidt ekstra kroner, men når det først er trukket, kan du komme videre med dine andre tanker. Tænk, hvis du på dit livs rejse skulle gå og bekymre dig om, om noget går galt, eller om dine ting bliver stjålet. Bliver mobilen taget, og du er forsikret, er det selvfølgelig stadig ærgerligt – men hvis du har sikkerhedskopiering på dine billeder, og du har en forsikring, som dækker telefonen, så kunne det jo faktisk have været meget værre.

Hvis du dækker dig godt ind med en forsikring, kan du leve fuldt ud på de rejser, du tager på, og det er helt klart anbefalingen ikke at spare på netop dette område. Nyd i stedet dine rejseoplevelser til fulde og tegn en god forsikring på forhånd.