Skift bank og spar penge! | Hvordan gør jeg det og hvad koster det? Andelsboliglån | Det skal du vide

Andelsboliglån | Det skal du vide

Hvis du overvejer at købe en andelsbolig, skal du sandsynligvis ud og tage et lån. Men hvordan beregner du et andelsboliglån? Du kan læse alt om andelsboliglån her på siden.

Hvis du har fundet den perfekte andelsbolig, skal du finde ud af, hvordan du finansierer købet af andelen. Men hvor låner man penge og hvordan? Her kan du læse meget mere om, hvad et andelsboliglån er og hvordan du beregner det.

Hvad er et andelsboliglån?

Når du køber en andelsbolig, bliver du medlem af en andelsboligforening. Det er andelsboligforeningen, der ejer og står for ejendommen. Som andelshaver ejer du en andel af andelsboligforeningens formue og har derfor ret til en bolig i ejendommen. En andelsbolig er ofte langt billigere end en ejerbolig, men det er samtidig ofte sværere at tage et lån til en andelsbolig end til en ejerbolig.

Når du køber en ejerbolig, kan du optage et realkreditlån, men det kan du ikke, når du køber en andelsbolig. Grunden er, at du ikke køber boligen, men et medlemsskab i andelsboligforeningen. Da du ikke kan tage et realkreditlån, når du vil købe en andelsbolig, er du typisk nødt til at tage et lån i banken. Et banklån er typisk dyrere end et realkreditlån. Derfor er der rigtig god grund til at finde det bedste og billigste lån, når du vil købe en andelsbolig.

Hvordan beregner jeg et andelsboliglån?

Flere banker har hjemmesider, hvor du kan beregne prisen på et andelsboliglån. På de fleste hjemmesider kan du få et vejledende bud på prisen med det samme. Du indtaster blot det beløb, du vil låne, og så får du en vejledende pris med det samme. Du kan altså besøge alle de bankers hjemmesider, du ønsker, og danne dig et overblik over, hvad lånet vil koste dig om måneden. Hvis du ønsker en mere præcis beregning, kan du ringe til banken og aftale et møde. Du kan med fordel vælge en eller flere banker, der virker interessante for dig, og holde møder med dem. Flere banker tilbyder også at ringe dig op, hvis du ønsker et andelsboliglån. Du kan altså sagtens danne dig et mere præcist overblik over dine muligheder ved at snakke med de forskellige banker i telefonen.

Hvad bør jeg overveje, når jeg tager et andelsboliglån?

Når du køber en andelsbolig, bliver du en del af andelsboligforeningens økonomi. Derfor er det vigtigt, at du på forhånd undersøger, om andelsforeningen har en fornuftig økonomi og hvilket ansvar du har, hvis der opstår økonomiske problemer i andelsforeningen. En anden ting, du bør overveje, er, at du ikke har samme ret til at bestemme over en andelsbolig, som du har over en ejerbolig. Hvis du eksempelvis vil rejse og fremleje din bolig, er det ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, når du bor i en andelsbolig. Andelsboligforeninger kan have vedtægter, der betyder, at du ikke må fremleje boligen, eller at der er arbejdsdage, som du skal deltage i. Det er derfor en god idé at undersøge foreningens vedtægter, før du køber andelsboligen.

Find det bedste lån

Hvis du overvejer at tage et andelsboliglån, er det en god idé at undersøge mulighederne nøje. Kontakt flere banker og hør, hvad de kan gøre for dig. Selvom en andelsbolig er billigere end en ejerbolig, kommer du til at betale af på lånet i lang tid. Derfor er det vigtigt, at du finder et lån, som passer til din situation og dine muligheder. Der findes flere forskellige sider på nettet, som sammenligner lån til andelsbolig. Du kan altså nemt og hurtigt danne dig et overblik over, hvad et andelsboliglån vil koste dig.