Skift elselskab og spar penge! | Hvordan skifter jeg og hvad koster det? | Hurtigt

Skift elselskab

Du tænker måske ikke lige umiddelbart over det, men faktisk kan du godt skifte elselskab og dermed spare penge.

Men hvordan gør man, og hvorfor er det smart? Det får du svar på lige her.

Skift elselskab og spar penge


El er en af de oversete poster i mange danskernes budget, hvor der er en pæn portion penge at spare.

Hvorfor skal man skifte elselskab?

Du undrer dig måske over, hvorfor du i det hele taget skulle overveje at skifte elselskab, men det er der en ganske simpel grund til.

Du kan nemlig spare rigtig mange penge ved det.

Ligesom alle andre markeder er der fri konkurrence på elmarkedet, og det betyder altså, at el ikke har nogen fast pris, som mange fejlagtigt går og tror.

Du kan derfor sagtens finde et elselskab, som måske har nogle bedre priser end det, du er tilknyttet nu, og så er det altså blot om at få skiftet, så du kan slippe med færre penge til elregningen.

Det smarte ved at spare penge på lige netop el er, at der – i modsætning til de fleste andre produkter – ikke er forskel på el.

Du kan ikke få bedre eller dårligere kvalitet af el, det er ganske enkelt fuldkommen det samme produkt, og derfor er der bestemt ikke nogen grund til at betale mere end højst nødvendigt for det.

Den eneste forskel er, hvem der sørger for at få strømmen ud i din bolig, og du kommer altså ikke til at mærke nogen konkret ændring ved at skifte elselskab, men kan derimod se en ændring i regnskaberne.

Hvor meget kan jeg spare ved at skifte elselskab?

Det afhænger af, hvor du bor i landet og hvilken elaftale du har i dag.

Hovedparten af danskerne har Ørsted og her kan du spare ca. 2.400 kr om året, hvis du skifter til Vindstød, og hvis du har et forbrug på ca 4.000 kWh.

Hos Ørsted koster en kWh ca. 257 øre, hvis man har fast pris og hos Vindstød koster den ca. 197 øre, hvis man vælger variable pris.

Det er en forskel på ca. 60 øre / kWh.

Beregningen er lavet den 23/10-2018.

Hvordan skifter man elselskab?

Når først du har besluttet dig for at skifte elselskab, er det blot om at få det gjort.

Det koster dig nemlig ikke noget, og det behøver heller ikke at være besværligt.

Du finder blot et elselskab, som opererer i dit område, og som har nogle gode priser, og så tilmelder du dig dér.

Du kan ofte lave forskellige abonnementer, så du for eksempel binder dig for et halvt år eller er sikret den samme, faste pris de næste 3 eller 5 år.

Når du har tilmeldt dig et nyt elselskab, melder du dig fra dit gamle, og så er dén sag faktisk klaret.

Afmeldingen sker endda ofte automatisk, så det kan lige frem være nok at tilmelde dig det nye elselskab.

Du behøver tilmed ikke at frygte for, at du lige pludselig står uden strøm i overgangsperioden, for bevillingshaveren i dit nærområde har forsyningspligt, og det betyder, at de tager over, hvis der er problemer med den nye distributør.

Ligeledes tager de over, hvis du for eksempel glemmer at forny din aftale med det nye selskab, og det betyder altså, at du aldrig kommer til at stå uden strøm.

Hvad koster det at skifte elselskab?

Det er gratis at skifte elselskab, så det er bare at komme igang!

Dette skal du være opmærksom på

Kvaliteten af el er altså altid den samme, og derfor er der ganske enkelt ikke nogen grund til ikke at skifte til et billigere elselskab, hvis du har mulighed for det i dit område.

Afgifter og transport ligger uden for den egentlige pris og er faste, hvilket vil sige, at dette ikke er poster, du skal have med i dine overvejelser og sammenligninger.

Du skal derimod være opmærksom på, at nogle elselskaber opkræver et håndteringsgebyr for opkrævning af eksempelvis afgifter, og dette kan altså komme oveni din elregning.

Når du sammenligner priser, skal du derfor sørge for at undersøge, om dette gør sig gældende, og ellers er det blot om at få skiftet til det elselskab, der kan tilbyde dig den allerbedste pris.

Så kan du nemt spare penge hver eneste måned, og du kommer end ikke til at mærke nogen ændring i kvaliteten af din strøm i huset.

Elselskaber i Danmark


Der findes rigtig mange elselskaber i Danmark og da markedet ikke er reguleret mere, er det svært at få et godt overblik over alle elselskaberne.

Vi har udarbejdet nedenstående liste, som indeholder navnet på elselskabet, hjemmeside og hvor i Danmark selskabet har hovedkontor.

Hvor selskaberne leverer el i Danmark varierer. Nogle selskaber leverer el i det mest af Danmark og andre selskaber er begrænsede til mindre geografisk områder såsom Hammel eller Frederikshavn.

Kilde: elpris.dk og danskenergi.dk

Typisk stillede spørgsmål


Nedenfor kan du se nogle af de mest typiske spørgsmål i forbindelse med skift af elselskab.

Hvordan sammenligner jeg billig strøm?

På elpriser kan du sammenligne elpriser fra alle danske elselskaber.

Læs mere: Elpris

Hvordan skifter jeg elselskab hvis jeg bor i lejebolig?

Hvis du bor i en lejebolig står din udlejer som regel for din elaftale.

De fleste lejere accepterer aftalen fra udlejeren, da de ikke ved at man som lejer ikke er forpligtet til at acceptere den elaftale, som udlejeren tilbyder.

Som lejer kan du frit vælge mellem de forskellige elaftaler på markedet.

Så det er bare at komme igang og finde en god og billig elleverandør i dit område.

Hvad er grøn strøm?

Grøn strøm er strøm, som er produceret af vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller eller solenergi.

Når en elproducent producerer grøn energi udstedes der certifikater, som dokumenterer, at strømmen er grøn.

Når du køber grøn strøm, køber dit energiselskab certifikater tilsvarende dit elforbrug; det vil sige, at der bliver produceret grøn strøm svarende til dit elforbrug.

Men den strøm du modtager er en blanding af alle energikilderne, da man ikke kan styre præcis hvilken strøm, der kommer ud af din stikkontakt.

Læs mere: Grøn strøm

Hvordan finder man et billigt elselskab?

Den letteste måde at finde et billigt elselskab på er ved at sammenligne elpriser fra alle danske elselskaber på elpris.dk

Læs mere: Elpris

Du kan også nøjes med at vælge en af de selskaber som typisk ligger i den billige ende såsom Vindstød, da hvem der er billigst varierer.

Spar penge andre steder


Informeo er sat i verden for at hjælpe dig med at spare penge på dagligdags ting.

For hvem ønsker at bruge mere end højest nødvendig på ting som forsikring, bank eller mobilabonnementer?

Hvis du ønsker at spare penge kan du med fordel læse nogle af vores andre guides såsom:

Og som altid er du mere end velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk, hvis du har nogle spørgsmål.